Oplevelser fra ArtFair 2010

Copenhagen Art Fair 2010 har åbnet sine døre til publikum fredag d. 17.09 kl. 16:00. Dagen inden åbning var jeg der for at mærke stemningen og se hvordan forberedelserne skrider frem. Dagen efter alt var klar og glade gallerister og kunstnere hilste publikum velkommen. Nu har jeg et par billeder, der viser et lidt af det arbejde der skulle til for at få messen til at blive det den er: præsentation af strømninger i nordisk samtidskunst.

Del

Man går gennem Forums udstillingsareal, opdelt i stande og fuld af travle gallerister, der er i gang med at banke, måle, kigge, tænke og i hele taget forberede det, der bliver til en kæmpefernisering i morgen, kan man mærke spænding og glæde i luften. Der er masser af bobleplast der flyder og mange af værkerne er ikke pakket ud endnu. Man prøver at gøre sig ubemærket, for man har bare følelse af at man, i dette øjeblik, nemt kan komme til at gå i vejen. Alle har hændene fulde. Det har jeg også: med mit kamera der hjælper mig med at fange de travle øjeblikke.

Helt ubemærket kan man dog ikke forblive. Ved Galleri Esplanadens stand falder man alligevel i snak med en rødskægget mand, som er i gang med at sætte nogle grønne billeder op. Som samtalen skrider frem, viser det sig at det er selve kunstneren og 10 minutter senere når man så langt, at det er på tide at spørge om vedkommendes navn. Han hedder Michael. Michaels univers er meget grønt og så er der flere lag i billedet; lag, som hver især bærer sin stil, hvor man kan finde både råhed og store armbevægelser og små, finurlige detaljer. Nogle af elementerne går igen fra maleri til maleri. Man får også historien om det forladte franske hotel i Cambodia som i collagerne blev både mikset sammen med SAS hotellet samt gengivet i hologramagtige billeder som pynter hotellets vægge og fortæller sin egen historie.

Efter endnu et stykke spændende dialog om maler- og collageteknikker, dybde og temperament i billeder, var det også på tide at spørge om efternavnet. Det var Isling. Så det var Michael Isling jeg talte med. Manden med det røde skæg og grønne ansigt, hvis man skal regne med at hans selvportræit talte sandheden. Dog i mine og kameraets øjne var ansigtet ganske normalt - bleg-dansk-farvet.

Generelt kan man fornemme - især på de nyere billeder - at kunstnere bliver mere og mere tilbøjelige til at skabe billeder der ligner det de vil vise. Man kan se både kombination af forskellige teknikker og meget grafisk rene linier, hvor motivet er i fokus og man kan se en historie eller en anden form for fortælling i billedet. Jeg kan se at der sker et skift i prioriteter og man kan ikke længere komme afsted med ren konceptkunst. Den håndværksmæssige kunnen og glæden ved den får større og større betydning ved værkerne. Det kan man se blandt andet ved udstillingen på Charlotte Fogh Contemporary standen. Jeg må indrømme, jeg højt hilser tendensen velkommen.

 Man kan ikke rumme så mange kreative input i et hug, så jeg springer messen over lørdag, men vil vende stærkt tilbage på søndag, hvor jeg kan gense de værker, der vakte største beundring hos mig.

Foto: Zenia Grynberg