Niels Frank
SPØRGESPIL
Gyldendal
184 sider
175,00 kr. (vejl.)
####--
I Niels Franks nye bog har han genopfundet Marcel Prousts spørgeskemaer, der skulle give et godt portræt af personen, der svarede på spørgsmålene.
Det spørgsmål der står tilbage, er så om man har lært Niels Frank at kende efter at man har læst spørgespil?
Det hurtige og knap så fyldestgørende svar er både og. Værket undlader at svarer på nogen spørgsmål, og i nogle passager kører han ud af en tangent, men det gør på den anden side heller ikke noget. At han kører ud af en tangent, fx på et simpelt spørgsmål om hvad klokken er nu, kan lede til en værre historie om nattelivet i New York. Ja vist, disse passager ødelægger læsetempoet, og jeg sidder og keder mig i disse beskrivelser, men når man acceptere at de kommer en gang imellem, så kan disse brudstykker være ganske interessante, og vise den drømmende Niels Frank, der bevæger sig væk fra fokus, for at tale om de billeder der har gjort indvirkning på hans person.
Spørgsmålene er korte, og i ganske få tilfælde spørger den ind til svar. Eller retter på Niels Frank hvis den bliver utålmodig. Dette giver et svagt skimt af at dette sagtens kunne være et slags litterært talkshow, det ville have sjovt, hvis bogen havde debatteret med sig selv lidt mere, og kunne give den mere skær af show. Dette ville have passet bedre til den hurtige stil, som jeg finder interessant i bogen.
Det at han skriver udenom, gør også at spørgsmålene også sættes udenfor fokus, han kredser rundt om en kerne han selv har valgt, og ikke betinget af spørgsmålene. Man føler at man kommer tæt på ham, og alligevel prøver han at undvige, og det er i undvigelsen man ser hans person.