Det er ikke nogen hemmelighed at Danmark vil markedsføre sig som et innovativt land, der kan andet end stokroseromantik. Det er ikke nogen hemmelighed at København skubber kunstnere væk, på grund af for dyre atelier-pladser, det er heller ikke nogen hemmelighed at visionen for københavns nye bydel Ørestad, var at skabe en moderne og kreativ bydel, men den i stedet er ved at udvikle sig til en grå spøgelseby, hvor kontordomiciler ligger side om side. Sluttelig er det ikke nogen hemmelighed at kommune og stat tit har snakket om emnerne, uden at lægge nogen som helst handling bag ordet. Og det fører så til at det gamle ordsprog: "vil man have noget gjort, må man gøre det selv!" er blevet yderst aktuelt.

Så onsdag den 18 november stimlede en lille gruppe kreative (mennesker), der blev indkald til mødet af cph-art publications, hovederne sammen i kælderen på Det Poetiske Bureau på Nørrebro (lidt sjovt at der ikke engang var noget sted i Ørestad, hvor mødet kunne holdes) for at udtænke visionerne for et nyt kunstcenter, der ville prøve at løse problemerne, og blive et vartegn ikke kun for Ørestad men København, måske sågar den danske kunstscene.

På mødet blev der diskuteret muligheden for et sådant kunstcenter, også om der overhovedet var behov for det. Men udfra de føromtalte mindre hemmelige hemmeligheder, så er der et stort behov for et kunstcenter.

Der er behov for et kunstcenter med en fast samling og udstillinger af både markante og ukendte danske og udenlandske kunstnere. Det er behov for et større atelier fælleskab, hvor kunstnere kunne få et udstillingsrum, hvor det er dem der bestemmer rammerne omkring udstillingerne. Det vil skabe en hel ny kunstoplevelse i og med, at kunstneren eventuelt selv kunne vælge hvilke værker han vil have fremme den dag, og kunstnerne er vel også de bedste til at bestemme hvordan deres udstilling skal se ud.

Selve museets rum skal også omdefineres. Når man går på museum i dag, kan man godt blive træt i ryggen efter gang tids gang gennem lokalerne. Der er sjældent siddepladser nok, og hvis der er der, er det ofte en hård bænk eller stol. Vi vil lade folk fordybe sig i kunsten i loungemiljøer omkring kunsten, så det at se på kunst bliver en afslappet og nydelsesfuld oplevelse, som det egentligt burde være hver gang på alle museer.

For at skille sig ud fra de grå betonblokke, vil vi også bygge i mere naturvenlige materialer, både for at skabe en kontrast, men også for at minde kommunen om at en anden vision for Ørestad var, at det skulle være Københavns bæredygtige bydel. Så kom ikke her og sig, at der ikke bliver tænkt store tanker, om at få Ørestad helt frem i skoene, det er bare ærgeligt at det er den lille mand på gaden i stedet for dem i de varme stole på Rådhuset, der er gået i gang!