Reklamefilmen starter med at slå fast hvilken person og hvilken status hun har. Jeg har ført nævnt at Tina Dickow spiller en typisk dansker på rejse, men hun spiller samtidig også sig selv. Altså en kendis, men ikke med mere glamour end at det også kan være lidt trælst engang imellem.
Tina Dickow giver koncert og får applaus, så ser man spillestedet udenfor og endelig hvordan hun gør sig klar til en koncert, og så spiller hun igen.
Disse tolv sekunderer en kort introduktion til hvem hun er, hvis man ikke kan genkende Tina Dickow, kan det være man har hørt musikken i radioen, og man dermed alligevel får oplevelsen af at man ser på en kendis.
Introduktionen er også en slags rammefortælling, der godt kunne være i en musikvideo, i og med den slår hendes stjernestatus fast.
Derefter er der et kort klip hvor man ser at hun kører foran Brandenburger tor, Belins vartegn, for at give os et indtryk af at vi er ude at rejse. Hun kommer også ind og ser sit hotelværelse, ligesom os almindelige rejsende.
Efter endnu en koncertoptagelse, kunne man sige at der kommer en fortælling om den ensomhed der kommer, når man er ude. Man ser hun taler i telefon, og at hun ligger og sover udmattet i en tom koncertsal. Der fjes efter en koncert og hun sidder og spiser med bandet. Man ser stjernen bagved glamouren, og ser at arbejdet som musiker kan sidesættes lidt som andre jobs hvor man rejser, og feks. spiser med en gruppe tilfældigt sammensatte arbejdskolleger.
Vi får så opfattelsen af at hun rejser igen ved at guitartasken ligger på samlebåndet, og checker atter ind på et hotel, og møder to sas-stewardesser i hotellets elevator.
Jeg har påstået at koncertklippene fungerer som små rammefortællinger omkring små historier fra en stjernes liv, men det kan også ses som hun er i ny lande ved hvertkoncert, fordi det er forskellige venues. Dette giver os som seere en oplevelse af et omskifteligt miljø, ligesom hvis man var feks. foretningsmand.
Dette tror jeg er en helt klar pointering i SAS brand. I de tre reklamefilm de har lanceret fremgår det tydeligt, at det er folk der arbejder i udlandet vi har med at gøre.
I reklamen med Nikolaj Coster Waldau ser vi bla. han sidder på skype med sin kæreste og datter. Dette henvender sig til en målgruppe, der selv lever på denne måde. Dette er en god kampagne ifølge mine øjne, da de rammer deres målgruppe godt. I en verden med ryan-air, norwegian og tonsvis af andre selskaber der konkurrere på prisen for at lokke turister, der ikke rejser jævnligt til. Prøver SAS at spille på nogle andre parametre, de anskuer det at rejse på en helt anden måde. Nemlig som noget der er en smule trælst; når man er ude at rejse ( og dermed arbejde) vil du gerne så hurtigt som muligt hjem til familie og venner og trygge omgivelser igen, og der passer sloganet også godt ind.
Uanset hvor langt ud du rejser, har du stadig en arm hjem nemlig SAS. Samtidig er det også vigtigt for mange mennesker i den målgruppe de prøver at fange, især når de er på vej hjem, at de føler sig i trygge hænder, og der er jo intet der er så trygt som hjem, og altså i vores tilfælde Danmark/Skandinavien.