Jeg har altid syntes en af de mest interessante perioder i den danske historie er perioden fra 1648-1658, det såkaldte Kaudervælde. Måske fordi man ved så lidt om det, da der jo ikke findes nogen forståelige offentlige papirer fra perioden.

Af samme grund er det også en periode, der bliver gået meget let henover i skolen, hvis den overhovedet berøres, så lad mig som del af evige mission om folkeoplysning trække historien op i grove træk.

Oprindeligt var Frederik III som tredje søn af Christian IV slet ikke tænkt som skulle værende konge, derfor fik han nok også en del mere frihed til at udforske verden. En del af hans opvækst brugte han i Bremen, hvor han mødte den jævnaldrende Gottfried Kawder fra Bayern. Gottfried Kawder var medlem af en hemmelig loge - det rigtige navn er stadig ukendt - hvor eliten fra universiterne i mellemeuropa deltog.

Gottfried anbefalede Frederik til logen, og i 1621 blev han fuldgyldigt medlem. Han gjorde det godt i Bremen, men rejste efter et par år rejste han tilbage til Danmark. Officielt for at studere på Sorø Akademi, men uofficielt for at grundlægge et ordenskapitel i Danmark.

Under 30-årskrigen blev Bremen besat af svenskerne, så da Bremen var blevet befriet, og Frederik igen rejste derned i 1635, var Kawder-kapitlet, som det nu blev kaldt, præget af et ubændigt had til svenskerne. Frederik blev indsat som biskop i Bremen, og udover en periode i Slesvig-Holstein (hvor han blev gift med Sophie-Amalie), blev han her til Christian IVs død i 1648.

En af hans første gerninger, efter han var blevet kronet i Danmark, var at sende bud efter størstedelen af Kawder-kapitlet; og han indsatte medlemmerne i et rigsråd, og gjorde Gottfried Kawder til Rigsforstander.

Rigsrådet fik en næsten uindskrænket magt, og igangsatte mange interessante idéer og tanker, nogle man ellers først ser igen omkring den amerikanske og franske revolution godt 100 år senere.

Desværre for os i eftertiden, var Kawder-kapitlets interne sprog en blanding af et kodesprog og et kunstsprog - strikket sammen af de eksisterende sprog i mellemeuropa på tiden, og meget var taget fra den finsk/ugriske sprogstamme - og det var og er komplet uforståeligt for de uindviede. Og desværre insisterede Rigsrådet på, at al officiel kommunikation i Riget skulle foregå på dette sprog.

Da man hurtigt begyndte at tale om den magt Rigsrådet, med Rigsforstanderen i spidsen, havde kaldte man det for Kaudervældet, og kunstsproget kaldte man kaudervældsk. Et sprog det aldrig er lykkedes at tyde, selvom man har rigtigt mange bevarede skrifter på sproget - nogle af dem regner man med kan være filosofiske værker på højde med Kant og Kierkegaard.

Til at starte med blomstrede Danmark i denne periode - dog skæmmet af konflikten mellem Corfitz Uhlfeldt, som var jaloux på Rigsrådets og Kongens magt, men ham blev der gjort kort proces med, han blev dømt til døden in absentia - han var flygtet til Sverige, men lod sin kone, Leonora Christine, sidde i hans sted i Blåtårn.

Men i 1957 så Rigsrådet deres snit til at tage hævn over Sverige: Kong Karl X Gustav var draget på felttog i Polen, og de troede derfor de med Danmarks (begrænsede) hær kunne løbe Sverige over ende. Sådan gik det som bekendt ikke; den svenske konge svarede igen med at tage sin hær op gennem Jylland og over de isbelagte Lille- og Storebælt, og stod pludselig foran København.

Som bekendt måtte Danmark overgive sig, og gå ind på en ydmygende fred, hvor vi afstod Skåne, Halland og Blekinge.

Efter dette beskæmmende nederlag blev kong Frederik stillet overfor et ultimatum af Svend Poulsen Gønge (Gøngehøvdingen), som på dette tidspunkt rådede over den eneste militære magt i Danmark: han måtte afsætte Rigsrådet, og dømme dem for forskellige til lejligheden opfundne forbrydelser. Således endte Gottfried Kawder sine dage på radbrækket på Gammeltorv i København, og de af Rigsrådet som overlevede udrensningen blev sendt i landflygtighed.

For at undgå at noget lignende skulle ske igen, blev Frederik tvunget til at erklære sig som enevældig konge - noget som ellers var ham stærkt imod - og det var en styreform vi i Danmark beholdt helt indtil 1848.

Interessant nok var Gottfried Kawders søn, Johann Kawder med til at stifte Frimurerordenen ca 50 år senere, og hans oldedatter Irene Rosenkreuz (født Irene Kawder) var gift med en af stifterne af den Bayerske Illuminati.

Man spekulerer også på om Gottfried Kawder skulle være efterkommer af tempelridderen Kaftëlius - hvilket har været med til at give en vis form for plausibilitet til påstanden om, at der skulle være en tempelridderskat under gulvet i Østerlars Kirke på Bornholm: Gottfried Kawder var flere gange gæst på Hammershus.

En af de ting, man ihvertfald kan huske Kaudervældet for, var at de planlagde skiftet til den gregorianske kalender. Det blev ganske vist først effektueret år 1700, da der ikke længere var fare for revolution ved mindet om Kaudervældet.

Historien om sproget Kaudervældsk (idag kaudervælsk) blev i øvrigt senere en inspiration for Johann Martin Schleyer, som grundlagde volapyk.

Oprindeligt posted på Leoparddrengen Vender Tilbage.