Omkring moderering af blog-kommentarer

Jeg skrev denne mail til cph-art - og er blevet bedt om at poste den offentligt her, så den kan kommenteres offentligt. Det være hermed gjort:
 
Hej Admin -

Jeg må tilstå at jeg er ved at være godt & grundigt træt af den her Gæst som kommenterer på mine blogindlæg på Cph-Art.

 
Under normale omstændigheder - hvis det var min egen blog - ville jeg sandsynligvs slette indlæggene, eller andet - der er mange muligheder når man selv har styr på hvem der må & kan kommentere. Men sådan er det jo ikke pt på cph-art, og det synes jeg er et problem.
 
Som blogger burde det - efter min mening - være en mulighed at sætte op, om man ønsker at folk skal kunne kommentere ens indlæg, og om det kan ske anonymt. Jeg ved at der i øjeblikket sker en moderering af "Gæste" kommentarer, men det virker jo et eller andet bare som en blåstempling af det nonsens der bliver postet i øjeblikket.
 
Jeg er selvfølgeligt fuldt for ytringsfrihed, men jeg regner en blog som et personligt space, hvor man selv - indenfor de rammer der så iøvrigt er - sætter grænserne.
 
Og jeg skriver det her, fordi jeg lige før var ved at skrive et blogindlæg, hvor jeg ville harcelerere godt & grundigt over Mr Gæsts talentløse spild af min tid - men jeg er jo godt klar over, at det sandsynligvis er præcis det han ønsker (selvom jeg stadig ikke rigtig kan finde ud af om hans indlæg er rettet til mig eller jer, men det er ihvertfald mig han hjemsøger). Og det eneste det vil føre til, hvis det da ville føre til noget, ville være en tåbelig flame-war. Og det gider jeg ikke, og det tror jeg heller ikke cph-art gider, for selvom de kortvarigt kan være underholdende er flame-wars altså ikke noget der i det lange løb gør et sted attraktivt.
 
Så jeg vil opfordre til en overvejelse af jeres modereringskriterier, samt tekniske muligheder, for at man ikke som blogger på cph-art skal stå i det dilemma. "Gæst"en henviser jo selv ihærdigt til digte.dk, og som jeg har forstået var det blandt andet et af problemerne der.
 
Jeg håber jeg har fundet ud af formulere det nogenlunde konstruktivt. Sig endelig til hvis I har lyst til nogen inputs til, hvordan man som blogger kan have lyst til at sætte modererings-options op.
 
Bedste hilsner

 

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

komments

Nu det er sådan, at Leoparddrengen skal selv bestemme hvilke af kommentarer til hans blog vil være publiceret. Fra cph-art side vil jeg blot pointere, at registrerede brugere får deres kommentarer publicerer uden premoderering.

tak for feedback

og tak for et konstruktiv ønske om muligheder for moderering af kommentarer til blog.
Vi er igang med at undersøge de muligheder og, selvfølgelig, har vi lyst til at vide, hvad man, som blogger vil ønske sig af muligheder, så sig egentlig frem!

een gang til tak for din feedback!

Indsend kommentar

  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <b> <i> <div> <span> <table> <h1> <h2> <h3> <h4> <h5> <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <img> <p> <br /> <br/> <br> <hr> <hr />
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Yderligere information om inddataformater

nye artikler

annonce

 

Seneste kommentarer

Log ind