Har du nerver til Villa Saló?

...for det er jeg ikke sikker på at jeg har. Ikke desto mindre er vi på redaktionen meget nysgerrige efter publikums oplevelser og reaktioner på totalforrestillingen i villaen på Østerbro. Personligt synes jeg at konceptet og udformningen, det involverende aspekt, den sansemæssige totaloplevelse en vanvittigt spændende. Men når jeg husker på, at jeg var deprimeret i tre dage efter at jeg så "Lilja 4ever", så er jeg ikke sikker på at sådan noget med børn, sex, våben og tortur vil plante nogle venlige billeder inde i mit hovede.

Så altså: Hvis du har set forestillingen, eller skal se den, så er du mere en velkommen til at dele dine oplevelser her på sitet. Er forestillingen over the top? Er den relevant og debatskabende? Hvordan oplevede du den som kunstværk? Bør vi tage hinanden i hånden og gå ind og se den?

Kommentarvisning

Vælg din foretrukne kommentarvisning og klik på "Gem indstillinger" for at aktivere dit valg.

Min nervøsitet...

... handler netop om det indre monster. Yes, jeg kan være nervøs for hvilke monstre jeg indeholder - og jeg er ikke sikker på jeg ønsker at vide det.

Så, nej, jeg synes ikke man absolut behøver se kunst, selvom det er god kunst (og man er ovebevist om at man vil synes det).

Man må vel have lov til at beskytte sig selv. (Det er iøvrigt meget på samme måde jeg har det med Antichrist.)

Dukkens fortælling

Det er et meget spændende blogindlæg, hun har skrevet, men selvom hun har haft en fantastisk totaloplevelse, som hun anbefaler, så styrker fortællingen ikke mine nerver yderligere. Tværtimod. Jeg ved ikke, om jeg er specielt anderledes konstrueret end de fleste inde i hovedet, men det er ligesom om der er billeder, man reagerer kraftigere på end andre. Jeg mener, vi bliver jo tæppebombarderet med frygtelige billeder og historier fra virkeligheden, men noget tager man ind og andet preller af. Hvis det ikke forholdt sig sådan, ville vi blive til det, min gamle psykologilærer kaldte et spejlæg; én som tager alting ind og reagerer på det, så det til sidst ender i apati og psykose. Men jeg synes det er tankevækkende, at noget af det virkeligt interessante ved forestillingen er publikums reaktioner - og hendes egen. Hun fortæller, a hvis man giver sig hen til forestillingen, kan man lære sit indre monster at kende. Og så vil jeg vove at påstå, at det ligger i tråd med hvad jeg forstår ved "god kunst", nemlig kunst, som åbenbarer det indre landskab, etik, moral, bevidstgørelse om sig selv og sin omverden. En anden ting, jeg hæftede mig ved i hendes blogindlæg var en besøgendes kommentar: "Det er meget grænseoverskridende, men man skal jo se det, for det er teater og kunst".
Og så er mit spørgsmål: SKAL man det, og hvorfor? Fordi det er teater og kunst, eller fordi man får et kig ind i sig selv på godt og ondt?

Jeg har det ligesådan

Jeg er ret nysgerrig på den, og på de fleste omtaler virker det særdeles interessant, mildest talt. Men jeg ved ikke rigtigt om jeg tør.

En af mine "blog-veninder" skrev om sine indtryk i går.

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind