Simon Espersen om kunst, den provokerende (måske?), den grime og langt fra den skønne

Et projekt om ytringsfrihed, ophavsret og openscource kunst i den digitale tidsalder.

Hvor er billedkunstfaget i folkeskolen på vej hen?

Fedag d. 15/1 var vi nogle stykker, der, trods heftige tømmermænd, fik slæbt os ud til intet mindre end en gallerirundfart i området omkring Kgs. Nytorv. Der var ferniseringer en masse den aften, og man kan roligt sige, at man kunne have fået klodens største bøhmand på, hvis man havde tømt et glas/en flaske/et dåse hvert sted, som der var lagt op til. Men nej: Der skulle ikke køres kultur-bumsestil, men studeres billedkunst med et klart hoved, så aftenens oplevelser kunne formidles nogenlunde nøgternt her senere.

"Jeg føler det inderligt, jeg kunne umuligt blive forelsket her, i det mindste ikke på gade, som dog i nogenlunde krumme byer er muligt. Al varme, al bevægelse, al kærlighed er rund, eller i det mindste oval, spiral eller på en og anden måde bugtende. Kun det kolde, det ubevægelige, det ligegyldige, og selv det hadefulde er snorlige og kantet. Stod mennesker, for eksempel, til felts i grupper, i runde kredse i stedet for i rækker og geledder, ville de danse i stedet for at slås!" Jens Baggesen

Islands Brygge har udviklet sit til et sandt kunstmekka. En af de fremmeste i kunstens tjeneste er Christina Wilson. I tæt parløb med sine kunstnere sætter hun nye dagsordener for den moderne kunst.

I 1997 fik den danske kunstner Lars Kræmmer en idé, der skulle vise sig at blive en dundrende succes. En idé der skulle udvikle sig til et internationalt kunstprojekt og en helt ny valuta på verdensmarkedet. cph-art har taget elefanthuen på, ladet revolveren og sparket døren ind til Bank of International Art Money. Med det ene formål at tømme kassen.

Kunstens skadestuer åbner over den ganske verden og giver kunsten en unik mulighed for at udtrykke sig politisk.