Når mennesker samles for at have det rart ude i byens rum, hvor går de så hen? Derhen, hvor der er rette vinkler og vandrette og lodrette linjer? Midt ude på en åben græsmark, eller der hvor vinden blæser mest? Når man ser på nybyggerier rundt omkring, på Københavns havnefront, i forstæderne, de nye varehuse, og ikke mindst i Ørestaden, så tænker man at "det der, det er ikke bygget til mennesker!" og føler sig fremmedgjort og udstødt i sin egen by.

…eller bare tag metroen!” Sådan lyder Ørestadens valgsprog ifølge bydelens officielle website, hvor to friske, smilende mennesker poserer foran en skyline af høje, blanke kontordomiciler mod en stålblå himmel med kølige fjerskyer. Læser man længere ned, ser man visioner om bæredygtighed, co2-neutrale bygningskonstruktioner, fælledens unikke natur og et levende bymiljø. Det er blot ikke indtrykket af hjerte og smil, man får, når man bevæger sig mellem bygningerne. Der er tomt og forladt.

Østre Anlæg danner i øjeblikket ramme for Copenhagen International Wood Festival. Et spændende projekt, hvor man en sjælden gang kan se de unge arkitekters kreativitet og undre sig over, hvor mange forskellige ting kan være bygget af en kilometer lægter.