Copenhagen Art Fair: kunstnerens messe.

Det var en glad oplevelse. En oplevelse af kunst, en oplevelse af mennesker, en oplevelse af kunstnere. Det var anderledes. Det var opløftende.

I Falkoner Center på messen Copenhagen Art Fair, hvor en række kunstnere får mulighed for at udstille og sælge deres værker, mødes med publikum og hinanden.

Var det et glad stemning, eller var det mig, der blev glad og overvældet af kunstneriske udtryk og den store imødekommenhed, mens jeg rendte rund med mine små flyers for at lave reklame for cph-art. Kunstnere er jo et lidt speciel folkefærd, uanset hvilke slags kunst de laver. De har deres passion, de har noget, som de vil fortælle verden. Er det en historie, er det stemning, er det filosofi eller et synspunkt, det er underordnet. Hvis man har noget på hjerte, så bringer man det videre til tilskueren. Jeg har mødt mange kunstnere, der kan sin kram, der kan sin håndværk. Jeg har set mange billeder, som jeg blev rørt af. Jeg har set mange billeder, som gjorde mig glad. Jeg har undret mig. Jeg har undret mig over en enkelt sammenligning: Hvordan kan det være, at det er så mange spændende kunstnere på messen i Falkoner Center, og hvorfor kunne man ikke se dem på galleriernes messe i Forum i september. Udstiller gallerier noget andet end det kunstnerne laver? Udstiller gallerier det, de kan sælge? Hvad er det der sælger i virkeligheden? Hvem er køberne? Hvem er det der angiver smag og prisniveauer? Hvad er det, der gør et stykke lærred med maling på til kunst?

Repose: Anders Hansens stole ved indgangen: Et hyggeligt sted at være, især hvis man er i selskab med en af Andre Lundquists stemningsfulde kvinder.

En af de første kunstnere, som jeg faldt i snak med var Jan Schuler. Man bliver fascineret af hans realistiske malerier og af den holdning, den livsfilosofi, som han bringer videre via sine værker.

Englænderen Omesh Cain, hvis malerier stråler af farver og glæde. En fantastisk oplevelse, som får een til at smile.

Noget mere melankolsk, nemlig Daniel Dikov og hans grafik fyldt med ansigter, som bare er. Jeg blev nok lidt forelsket i hans grafik, som er lavet blandt andet med kaffe.

Esben Fisker fra "Benny Box" i sin hyggekrog med tyk bog godt gemt i en stor lænestol. Man får følelsen at stå i en blæsende, levende vind, når man ser de store malerier.

 Mia Willaume med hendes abstrakte malerier. Igen! Man kan ikke lade være med at være glad, når man ser dem! Er det ikke det kunsten gør? Beriger vort liv med glæde!

Anja Altenburg Laursen: Nok en af de mest spændende kunstnere, både hendes teknik og hendes udtryksform vidner om stort talent og stor kunnen. De bærer stor og lidt snobbet charme og det er ikke helt her, de har deres egen verden.

Farveladeland: Navnet siger alt! Og de to kunstnere som præsenterer den lever op til navnet. Det er så glade og aflappede og uformelle. Man får lyst til at blive der længere.

Det er ikke nemt at starte kultursitet cph-art op, men denne søndag har bekræftet mig i en ting: Jeg elsker at gøre det, fordi jeg elsker kunst og jeg elsker de mennesker, der laver den!

Foto: Zenia Grynberg