Harmfuldt udbrud over voldtægten af Københavns jordiske rester

Oh well, så skete det igen. Historien, alias gravfreden i dette tilfælde, hr endnu engang fået tildelt et banesår indenfor Københavns bymur. Bedst som man cykler i sie egne tanker gennem Nørrebrogade mod Jagtvej, ser man sig til venstre, hvor bysilhouetten er skamskudt af et metrobyggeri som har indtaget Assistens Kirkegård med hvad dertil hører af plankeværker, fældede træer og opgravne lig. Peter von Scholtens mausolæum  er nådigst efterladt i baggrunden, men hvem ved hvor længe? Med en hast, hvormed historien, det billige skidt, udraderes i Københavns Kommune, er det ikke til at vide, hvad næste træk bliver. Jeg husker, da Metroselskabet udgravede til den allerede eksisterende metrolinje, da fandt de i udgravningerne, flere rester af det oprindelige København, som de valgte at køre væk som murbrokker. Fremfor, som en historiker i et dagblad bemærkede, at integrere de jordiske rester af det gamle Købhenhavn med informerende tekst, oplyst af spots, således at metropassagererne kunne få en historisk oplevelse, når de bevægede sig i undergrunden.

Det er mig en gåde, hvorfor fremskridtet udelukker historien. Jeg er netop vendt tilbage fra Italien, hvor fortid og samtid lever i samhørighed, og hvor både indfødte og rejsende bliver inspirerede og opløftede af fortidens gåder og vidundere. Det bliver en fattig by, som eliminerer sin egen fortids vidnesbyrd. Det er en sølle kommune, som fratager sine borgerer muligheden for at opleve den æstetik og historie, som fortiden tilbyder. Jamen, de kan da gå på museum! Ja, det kan de da, og opleve kanoniserede værker, men hvad skal inspirere dem dertil? Folkeskolelærerne? (Har de tid til at undervise?)

Hvis man skulle være ekstra næsvis, kan man oversætte det til den psykologiske fortrængningsmekanisme. Det fortrængte har det med at eksplodere i et eller andet crazy shit i patientens  bevidsthed på et eller andet tidspunkt. Hmm, er der problemer i København for tiden...?

Jeg savner København, selvom jeg sidder lige midt i den!

Harmfulde hilsener fra Louise

 

nye artikler
Syre
Copenhagen Psych Fest leverede toppræstationer i øst og vest, nord og syd. Hele Staden blev omdannet til et hvepsebo af livsfarlig og livsbekræfigende lyd. Vi tog en tur i kanen. Here it goes:

læs mere

Ode til Enghave Station
Ode til Enghave Station - Nu er den død, Enghave Station, og med den en epoke.

læs mere

Everybody comes to Rick's
I hjertet af den ungarske hovedstad Budapest, lige ud til vandet, er at finde en museum-café. Mere usædvanlig er dens ejer, der også bestyrer tre restauranter, alle indenfor 100 meter af caféen. På sin vis er denne privat ...

læs mere

Event kalender
« August 2017
mantironstorfrelørsøn
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Log ind