Mikrokosmos og makrokosmos

hver af os bærer en verdensmodel i sim sind. billede Zenia Grynberg
Det er to verdener, som hele tiden tilpasser sig til hinanden - den ene er vores omgivelser - både nære og fjerne, sådan som de er - den anden er verden indenfor vores sind, som konstant skaber en dynamisk model af den ydre verden for at kunne orientere, bevæge og handle i den. Vores handlinger bestemmes af vores indre model af verden udenfor - på den måde påvirker vi den ydre verden. Vores oplevelser af handlinger og omstændigheder i den ydre verden - ofte forårsaget af os, redefinerer og re-tegner konstant vores indre model. Sådan at disse to verdener påvirker hinanden.

Hvad er kunstnerens rolle og kunstens plads i disse processer?

Vores ageren i den ydre virkelighed bestemmes i høj grad af den indre model. Som et helt basalt rationale kan vi bruge et eksempel som regn - vores indre verdensbillede - skabt ud fra alle de informationer, som vi hidtil fik, fortæller os at hvis det regner udenfor så bliver vores tøj vådt, hvis vi træder ud af døren uden paraply. De fleste kan prognosere den slags. Ved at åbne en paraply laver vi en forventning - prognose om at kunne komme tørt gennem regnen.

Eksperimenter viser at alle levende væsener - selv encellede organismer har evner til at prognosere noget af fremtiden ud fra den verdensmodel som de har opbygget og de agerer i overensstemmelse med denne model.

Ligeledes forsøger man at påvirke fremtiden og verden udenfor: en hund lægger sig på ryggen med poterne oppe foran sin ejer i forventning om at blive kløet på maven - og selv om ejeren ikke rigtig gider, har hunden lært - hvis den ligger sådan længe nok, så sker det alligevel. Sådan prognoserer og modellerer hunden ikke kun sin egen, men også ejernes adfærd - projektionen af denne adfærd til den indre model forstærker eller reviderer modellen.

I samspillet mellem mennesker prognoserer og modellerer vi hinandens adfærd - og vi gør det ud fra den verdensmodel, som vi har inde i os. Her bruger jeg begrebet “verdensmodel” i stedet for “verdensbillede” ford ordet  “billede” forudsætter noget statisk, hvor ordet “model” refererer til noget bevægeligt og foranderlig.

Hvad sker så når mennesker med to forskellige verdensmodeller mødes og skal kommunikere eller samarbejde? De forsøger at prognosere og muligvis modellere hinandens adfærd ud fra deres respektive verdensmodeller. Hvis modellerne ligger langt væk fra hinanden vil konflikten være uundgåelig. Således at en mand, som anser bedrag som et naturlig del af verdensmodellen vil forvente bidraget og opføre sig i overensstemmelse med det. Hvis den mand møder en person, som forventer ærlighed fra modparten vil de føre til uoverensstemmelser i kommunikationen.

Hvad sker det så når politikere laver love med udgangspunkt i eget verdensbillede - taget i betragtning at det er ganske få mennesker, der går ind i aktiv politik - vil verdensmodellen, der repræsenterer udgangspunktet for disse love være ikke-repræsentativ for den største del af befolkningen. Således den adfærd, som de forskellige love er sat til at modellere nærmest er dømt til at slå fejl.

Det vigtige i forbindelse med kunst er at vores verdensmodeller er kulturbærende ting.
Gennem kunst og kultur kommunikerer kunstneren sin egen verdensmodel til omgivelser via sin kunst. Denne verdensmodel baserer sig på de unikke erfaringer og ikke mindst bærer den et bestemt ønske fra kunstnerens side om en form for modtagelse. Et implicit ønske om dialogen med tilskueren. Dialogen hvor kunstneren forsøger, bevidst eller ubevidst, både at prognosere og modellere tilskuernes adfærd. Hvis kunstværket har en stor påvirkningseffekt for tilskuernes sind kan dialogen både bruges og misbruges.
Den kan bruges når kunsten appellerer til det bedste i os, når den skaber forundring og taknemlighed.

Den kan misbruges når den bruges til dæmonisering og propaganda mod bestemte folkeslag, lande, ideer og holdninger. Den kan bruges for at vise konsekvenser af visse handlinger - på godt og ondt - og den kunstneriske form forstærker budskabet. Derfor har magthavere altid forfulgt kunstnere der bevægede sig udenfor mainstreamen og bragte ideer og verdensmodeller frem der ikke passede i den gældende politiske agenda og appellerede til en anden form for respons hos tilskuere end magthaverne anså som den ønskelige.

Der har altid været kunst som understøttede magten. Der vil altid være kunst, som vil holde sig væk fra de politiske og koncentrere sig om det tidsløse og æstetiske - og i tider, når man per definition forventer et politisk eller samfundsmæssigt budskab fra kunsten - så er afståelsen af dette budskab er også et form for erklæring.

Verden er splittet. I hvert samfund vil man finde op til flere uforenlige grupper hvis ideologier og visioner for fremtiden kan forårsage større konflikter. Mainstreammedier transmitterer budskaber der kan føre til globale krige og konflikter, konflikter, der sagtens kan undgås - hvis ønsket om det var til stede.

Hvilken position skal kunsten indtage i disse tider? Det er jo op til hver enkelt. Måske er det bare nok at lade være med at gå med mainstreamen? Måske er det nok at fordybe sig i den harmoni og skønhed som vi har i vores nære omgivelser og være taknemmelige for det? Taknemmelighed for livet og livets små og store gaver. Værdsættelse af det skønne i vores indre verden og projektionen af denne skønhed til verden udenfor os. Hvis vi alle sammen reviderer vores indre verdensmodel til noget smukkere og skønnere og renere, så vil verden udenfor blive bedre. Hvis vi, som kunstnere vil være i stand til at lave et billede af fred kærlighed og velstand inde i os - og videregive dette billede til omverden - så vil den store ydre verden blive bedre. Det tror jeg på!

Event kalender

Su Mo Tu We Th Fr Sa
30
31
1
2
3
4
5
 
 
 
 
 
 
 
6
7
8
9
10
11
12
 
 
 
 
 
 
 
13
14
15
16
17
18
19
 
 
 
 
 
 
 
20
21
22
23
24
25
26
 
 
 
 
 
 
 
27
28
29
30
31
1
2
 
 
 
 
 
 
 

Bliv en forfatter!

Bliv en forfatter!