Islands Brygge har udviklet sit til et sandt kunstmekka. En af de fremmeste i kunstens tjeneste er Christina Wilson. I tæt parløb med sine kunstnere sætter hun nye dagsordener for den moderne kunst.

Der hænger stadig en umiskendelig duft af tungtlastede madpakker i gammeldags madkasser, knallerter med mælkekasser på bagagebæreren og støvetblåt arbejdstøj med mærker af hårdt slid, over Islands Brygge. Det er dog efterhånden en del år siden at avantgardistiske teaterfolk og fattige kunstnere begyndte af husere i de nedlagte

fabriksbygninger yderst på Bryggen og i dag er det tydeligt, at de kreative er kommet for at blive. Islands Brygge er blevet Københavns nye kunstcentrum og en række moderne gallerier har fundet grøde i Bryggens frugtbare jord.

Et af de mest dynamiske og nyskabende af slagsen er Galleri Christina Wilson. Hun har skabt et mekka for kunsten, lige på kanten af havnebassinet, lige midt på Bryggen.

Kunstens skadestuer åbner over den ganske verden og giver kunsten en unik mulighed for at udtrykke sig politisk. cph-art har ladet sig indlægge på den franske konceptkunstner Colonels Emergency Room med adskillige blødende sår i den politiske bevidsthed

Det hele begyndte i de glade 60’ere. Det var blomstermagt og fred og kærlighed der stod på programmet. Men i kunstens verden var de glade 60’ere nu ikke så glade endda. De var snarere trodsige, grænseoverskridende, ja, endda rasende. De 60’ere. Bjørn Nørgaard dissekerede en hest på en mark i Kirke Hyllinge i protest mod Vietnam-krigen i værket The Horse Sacrifice, Lene Adler Petersen gik nøgen gennem Børsen med et kors i hånden i værket Nude Female Christ og Møgens Møller hang et banner op i Charlottenborgs gård påskrevet TV PRESSE OG RADIO ER UDEN BETYDNING i værket af samme navn.