er naturen. Dette er der ingen tvivl om. Men man skal ud for at opleve det og ikke bare ud, - ud i naturen. Om man tror på den ene eller den anden Gud er ligegyldigt, men nogen må være ansvarlige for det vidunderlige syn man til tider møder. Kan en maler efterligne naturen? Ja, men han/hun når den ikke til sokkeholderne, - det bliver kun små kopier. Men kan en fotograf forevige naturen, ja, men også kun i små bidder. Det er ikke godt nok, man skal være der!

Del

Da jeg oplevede vedlagte sceneri var jeg helt alene. Ville folk mon ikke se det? Jo sikkert, men  5 graders frost og frisk vind .... stive fingre og blåfrosne knæ efter blot 10 minutter får de fleste til at holde sig inden døre.

"Arbejdet med billedsproget indgår som en del af elevernes personlige og sociale udvikling og har bl.a. stor betydning for deres identitetsdannelse. Der tages udgangspunkt i emner og temaer, der er af betydning for eleverne og samfundet," står der i folkeskolens læseplan for faget billedkunst. Det er bare ikke altid let for eleverne at forstå betydningen for identitetsdannelsen, når lærerne ikke er uddannet til at åbne for forståelse af samtidens kunstformer.

Del
bliv fan af cph-art.dk

 Når man gennemgår vejledningen for billedkunst som valgfag i folkeskolens ældre klasser, støder man på denne formulering:

Fedag d. 15/1 var vi nogle stykker, der, trods heftige tømmermænd, fik slæbt os ud til intet mindre end en gallerirundfart i området omkring Kgs. Nytorv. Der var ferniseringer en masse den aften, og man kan roligt sige, at man kunne have fået klodens største bøhmand på, hvis man havde tømt et glas/en flaske/et dåse hvert sted, som der var lagt op til. Men nej: Der skulle ikke køres kultur-bumsestil, men studeres billedkunst med et klart hoved, så aftenens oplevelser kunne formidles nogenlunde nøgternt her senere.

Del

I Fuzhou-provinsen i det østlige Kina har designer Ulla Hentze skabt en lille skofabrik, som både producerer kvalitetshåndværk efter Hentzes egne designs, men som også giver medarbejderne, som med få undtagelser er kvinder, gode arbejdsforhold og ordentlig løn. Arbejdsforhold som disse hænger ikke på træerne i det produktionsorienterede kinesiske erhvervsliv, som ofte ikke tilgodeser medarbejdernes behov for helt basale nødvendigheder som sæbe på toilettet og arbejdstider, som også giver muligheder for at hvile. ”Womenpowerfactory”, som skofabrikken i Fuzhou kaldes er således både et reelt produktionssted og samtidig en mental bevægelse for kinesiske kvinder, som igennem hele deres liv har været vant til at gøre, hvad chefen siger, uden at have mulighed for at påvirke deres eget arbejdsliv. Gennem arbejdet på skofabrikken kan de udnytte deres håndværksmæssige kompetencer til fulde, og samtidig udvikle deres selvrespekt i det mandsdominerede erhvervsliv.