Keen Heick-Abildhauge har skabt et portræt. Man kan sige at det et portræt af dagens Rusland. Det er en serie af 100 fotos af russiske mennesker fra 1 til 100 års alder. Det gjorde han mens han boede 4 år i Skt. Petersburg og senere i Moskva sammen med sin kone, Sarah.

Man kan se Keen Heick-Abildhauge som en typisk ung dansker, der er glad for livet og har mod på at udforske de muligheder den stiller én til rådighed. Men når jeg lytter igen og igen til vores samtale, som fandt sted i SOHO kontorhotel, bliver jeg mere og mere klar over, at Keen er ikke en helt almindelig dansker. Han hører til dem der er noget mere end blot "lidt mere" passionerede typer. Det kan man høre i hans sprudlende og næsten overdrevet sprog. Det er ikke bare "godt", det er "skide godt", det er ikke bare meget, det er "meget-meget", hvis han er foresket i sin kone, så er det, selvfølgelig "vild forelsket"! Mindre kan ikke gøre det!

Den amerikanske undergrundsgrafiker Dennis McNetts dyrisk psykedeliske værker kan frem til den 18. maj opleves i galleriet MOHS på Vesterbro.

”Wolfbats are real” hedder udstillingen, der består af en række håndskårne trætavler, vægfigurer, djævlemasker, træsnit og et til lejligheden produceret større tableau med en manende ulvefigur, der messer over eller ligefrem gennempløjer et abstrakt storbylandskab.

Dennis McNett benytter sig af et formsprog der henter inspiration fra genrer som Heavy Metal, dyster gotisk fantasy eller spiluniverser som World of Warcraft. Det er ikke så tit vi ser den slags herhjemme og værkerne bevæger sig flere gange over grænserne til det smagløse og billige.

Denne artikel er inspireret af Asger Aamund og Peer Kjær og dedikeret til Mette Bock.

Asger Aamund har visioner for Danmarks fremtid. Han mener at højteknologiske virksomheder er vejen frem. Det vil jeg heller ikke betvivle. Jeg vil heller ikke betvivle at Danmark risikerer at sidde bagerst midt i hele verdens økonomiske opsving - simpelthen fordi der er ingen der gider at investere i Danmark for alvor. Det vil sige at dem, som klarer sig godt, kommer til at klare sig endnu bedre, og dem der ikke gør får bare lov til at sejle i den synkende velfærdsskude.

Påske, som den centrale helligdag i kristendommen, set igennem den ortodokse kristne tro.

Dette essay skal ikke ses som Den Ortodokse Kirkes officielle holdning, men som en personlig tolkning.

Hvordan kan det være, at det er netop Påske det er den vigtigste helligdag i den kristne kirke? Hvad betyder den og hvilke konsekvenser har den for menneskeheden i de kristnes øjne?

Til mødet i Folketinget, der var arrangeret af Trykkerfrihedsselskabet, var både Lars Hedegård og en række fremtrædende meningsdannere der holdt taler om ytringsfrihed og dens vilkår, i kølvandet på skudattentatet mod Lars Hedegård. Naser Khaders tale var den der gjorde størst indtryk på mig . Efter denne tale blev jeg nød til at bede ham om et interview.

Z: Kan du fortælle mig om de kunstneriske projekter, som du kender  til hvor kunstnere er bange for at udtrykke deres mening?

Det var allerede i november, at jeg fik et interview med Per Stig Møller i hus. Siden da har AFUK- debatten givet ekstra perspektiv til tankerne, da den viste det generelle snæversyn, der udvises af mange fra det liberale bagland i forhold til kulturen og dens betydning både for den enkelte og for staten som helhed - ikke med hensyn til Uffe Ellebæks famøse middage, men i forhold til det AFUK egentlig er - moderne uddannelse indenfor fysisk teater og performance.

Det viser tydeligt, at foreløbig skal vi ikke regne med, at der kommer en opblomstring af kulturlivet i kraft af de private initiativer - et af de emner der er kommet på tale under min dialog med Per Stig Møller.

Hvordan træder kunstværket i karakter? For mig betyder det, at jeg ser et værk og bliver draget af det alene på grund af værkets egen iboende værdi. Det betyder oplevelse uden forudsætninger. Uden kendskab til personer, tanker eller andre omstændigheder, værket kunne have som baggrund. Ud af dette kriterium føler jeg, at Tine Lindvigs malerier har deres egen karakter, som man mærker inde i maven uden at have hørt så meget som et ord om Tine selv og hendes liv.

Se Tine Lindvig kunstnerprofil her.