Den evige ubetingede kærlighed findes ikke. Man kan føle den i kortere eller længere perioder, hvor den går over i den mere jordnære relation hvor man kan have sine tvivl, skænderier, højdepunkter og dybe huler.

Del

Man kan prise sig lykkelig, hvis man har oplevet at kunne elske en anden ubetinget, men man kan ikke forvente at den tilstand varer livet ud hverken hos sig selv eller den anden. Der kommer hverdag, der kommer uenigheder og konflikter, det kommer tidspunkter, hvor man føler at man bliver ikke hørt eller hvor man er ikke i stand til at rumme det der blev sagt.

Hvordan kommer man ud af glashuset? Hvordan? Blikket strejfer vægge, vinduer, døre... man kan ikke se dem! Man kan ikke se hvor slutter væggen og hvor starter døren, man kan ikke se det mindste dørsprække i glashuset. Man tror at man kan komme ud. Man går på gaden og indåner frisk luft og soler ansigtet i blide efterårs solstråler. Man rækker armen ud og eens hånd møder det samme glatte kolde glasflade. Man kan ikke finde døren, man kan ikke komme ud. De forbigående mennesker betragter een som blot endnu een forbipassende fodgænger. Ingen kan se glashuset som omriger een og ved at kvale af sin stilhed og uigennemtrængelighed. Måske det er slet ikke hus? Måske det er en osteklokke? Hvem er så osten? Jeg? Er jeg her for at holde stanken inde? Stinker jeg? Eller det er blot for at sørge for at jeg kommer ikke i kontakt med den farlige omvereden og forbliver frisk på den måde?

Tiden er et mærkværdig fænomen Man kan sige: tiden er penge, men samtidlig pengene er ikke tiden. Hvis man tænker på hvor lidt tid det tage at tjene et formue ved pengespekulationer, så kan man forstå, at forholdene mellem tiden, udført arbejde og optjente penge har på mange måde mistet nogle former for sammenhæng. Man vil have mere af penge, men man vil helst bruge mindst mulig tid på arbejde.

Det samme form for "inflation" gået også i kunst. Hvis før i tiden man brugte måske en del år for at skabe nogle store værker. Man puslede om detaljer, man brugte det bedste af sin kunnen for gøre udtrykket perfekt. Man har lagt energi og passionen i hvert penselstrøg, og det var mange af dem.

Hvor meget tid kræves det nu for at lave et stort værk? Hvad er "stort"? Og er det ikke sådan, at det er navnet, der har større betydning, end selve kunstneriske udtryk?