VÆRKET - genialt galleri i nedlagt fabrik
Skrevet af Tine Lindvig, tir, 02/16/2010 - 10:42Jeg udtiller for tiden på VÆRKET i Odense, hvor jeg også ofte står og maler.
VÆRKET er et af Odenses nyere udstillingssteder, og absolut et af de mest spændende af slagsen. VÆRKET er en blanding af galleri, butik og arbejdende værksted med adresse i en del af Thrige-Titans tidligere bygningskompleks. Jeg kan varmt anbefale enhver med interesse for moderne kunst at besøge stedet!
Og afsæt nu rigelig tid - med værker af 100 forskellige kunstnere på 650 kvm er der meget at kigge på.
-
Åbningstider: Alle dage kl. 10.00-18.00, mandag lukket.
-
Avisartikel om VÆRKET:
http://www.fyens.dk/article/1422271:Ekstra--Et-unikt-univers-af-kunst-og...
Tv-udsendelse om VÆRKET:
http://www.tv2fyn.dk/video/26590
Skæv kunst i Levins Hus
Skrevet af Tine Lindvig, tir, 09/15/2009 - 11:56Fra 21. til 27. september er der mulighed for at opleve udstillingen ”Skæve vinkler” i Levins Hus i Faaborg.
Her udstiller billedkunstner Tine Lindvig nogle af sine underfundige figurative malerier, hvor der til stadighed eksperimenteres med form og indhold. Motiverne er gerne mennesker set fra en skæv vinkel eller i en skæv situation, og billederne rummer ofte små historier, der er med til at sætte gang i fantasien. Stilen spænder lige fra de brede, hurtige penselstrøg til det super naturalistiske, men kendetegnet er de ofte modsætningsfyldte motiver med humoristiske og foruroligende undertoner.
