kigger på roser
vandre ud over engen
blomster regner
som støv

Dette er et shout out til mere debat! Hvad ønsker folk af cph-art, hvordan bliver vi verdens svedigste kunst-side?

How do you explain the fact
Truth, silence, violence, nonsence, non sence
-Jørgen Leth

Kiggende
ser ud af øjenkrogen
at spejlet stadig hænger
og referere min skelende profil
ribben langs siden
vender mig om
og ser mig selv direkte i øjnene

Regnvåd mandag
Går langs Christianshavn vold
På Amagersiden
Røde huse
Døgnnetto
Jeg går over fodgængeroverfeltet
Og fortsætter langs vandet
Til jeg kommer til Langebro
Jeg går ned ad trapperne
Og stiller mig i læ under broen
For at pisse
Hvilken?
Kigger på en pære og en appelsin
Vælger appelsinen
Og smider pæren væk sammen med overskriften
I affaldsskakten
Hvor det falder ned i kælderen
Og bliver kørt til Amagerforbrændingen
Eller trykkeriet

Mærke
Jeg kan se et par mærker på min mave
Det ligner en mand der står på hænder
Jeg går i bad
Han står stadig på hænder
Jeg kigger væk
Han forsvinder

Hvor man er
Kom
Og besøg mig i København
Sagde jeg til en ven i Nordjylland
Han har ikke været her endnu
Og jeg er allerede på vej til San Fransisco
Ved træhusene nord for Neris, Villnius
Beruset mand
Med ansigtet vendt imod sneen
Døddrukken og snart også død

Niels Frank
SPØRGESPIL
Gyldendal
184 sider
175,00 kr. (vejl.)
####--
I Niels Franks nye bog har han genopfundet Marcel Prousts spørgeskemaer, der skulle give et godt portræt af personen, der svarede på spørgsmålene.
Det spørgsmål der står tilbage, er så om man har lært Niels Frank at kende efter at man har læst spørgespil?
Det hurtige og knap så fyldestgørende svar er både og. Værket undlader at svarer på nogen spørgsmål, og i nogle passager kører han ud af en tangent, men det gør på den anden side heller ikke noget. At han kører ud af en tangent, fx på et simpelt spørgsmål om hvad klokken er nu, kan lede til en værre historie om nattelivet i New York. Ja vist, disse passager ødelægger læsetempoet, og jeg sidder og keder mig i disse beskrivelser, men når man acceptere at de kommer en gang imellem, så kan disse brudstykker være ganske interessante, og vise den drømmende Niels Frank, der bevæger sig væk fra fokus, for at tale om de billeder der har gjort indvirkning på hans person.

Lyset vil og kan bryde igennem overalt. Selv dem der sørger over deres døde mødre vil indse at lyset vil slippe igennem de persienner de har hængt op. Selv dem der har buret sig inde på deres hummer og hamret store træbrædder op som skodder for vinduerne for at holde lyset ude kan ikke undgå, at det kryber igennem brædderne.
Også dem der som fluer har sat sig tungt på den lort, som guldkalven har skudt ud, drømmer om Zion. Men ingen har modet til at tage op på toppen af det bjerg som alle kan finde på et kort. Mennesket er indrettet sådan i bedste minimalistiske stil med ingenting indeni og med dybblå øjne som skodder for deres sjæl. De vil have solen, og de vil have den nu. De vil HAVE den, men ingen vil tage den.
Bløddyr sætter sig på sten og venter på at føden kommer flydende forbi. Hajer jager og ser grumme ud. Ingen kan lide hajer, i hvert fald ikke så mange som der kan lide bløddyr.