Derfor hedder den Dr. Louises Bro

Den anden dag så jeg et indslag i TV2 Lorry, om at nogle ville have Dr. Louises Bro i Guiness Rekordbog som det mest cyklist-trafikerede sted i verden. Fint nok - bortset fra at de sagde Dronning Louises Bro! Hvilket desværre bliver en mere og mere udbredt fejl (ligesom H.C. Ørstedsparken). Men det har vel noget med historieløsheden at gøre, som der netop også i dag bliver klaget over.


For Dr. Louises Bro hedder naturligvis ikke Dronning Louises Bro, men Doktor Louises Bro. Opkaldt efter den dansk/italienske læge Dottore Gianfranco de Luis é Benutti, eller som han blev kendt som i Danmark, Doktor Louise.

Historien bag Esrum Sø

Den er så lang og kroget og interessant, og har endda betydning for sproget den dag i dag, så jeg synes jeg ville fortælle den her, da ikke ret mange vist kender den.


Historien starter i Frankrig ca år 800. Karl d. Store har netop grundlagt det kejserrige som bliver Det Hellige Romerske Imperium. Som en del af de handler som ledte til hans vej til tronen, har han solgt de kanariske ø'er til maurerne på Iberia.

Indtil dette tidspunkt har de kanariske øer været en guldgrube fordi man har dyrket sukkerrør der, men inden salget får Karl d. Store fældet alle sukkerrørene og sejlet dem til Frankrig. Her inddampes, gæres og destilleres de til deres essens, som Frankerne kalder Rhûm - en særdeles alkoholrig drik på omkring de 75%.

Generalforsamlingen, fortsat

(fortsættelse af referat fra generalforsamlingen i A/B Paradisæblevej 22-28)

Lars (26, 1tv): Jeg skal bare gøre opmærksom på, at jeg nu er her i stedet for Lene, som havde et vigtigt møde med nogle arabere.

Lars (24, 1mf): Vel mødt, Lars.

Lars (26, 1tv): Og så skal jeg gøre opmærksom på, at forslaget om at nedlægge vaskekælderen er mit forslag!

Brian (28, 2th): Jeg stemmer på Lars!

Villy (24, 4tv): Hvilken af dem?

Brian (28, 2th): Lars... Lille-Lars!

Helle (22, 2th): De er sgu da ret små begge to...?

Maglehøj (ordstyrer): Nu er vi ret beset slet ikke nået til punktet om formandsvalg endnu. Næste punkt er Ledig lejlighed i 26, 1th. Johanne, du har bedt om at punktet kom på, vil du lægge ud.

Johanne (22, st.tv): Efter Henriette meldte hun ville flytte ud af 26, 1th har den stået tom i flere uger. Men nu hørte jeg fra Birthe i sidste uge at den er gået til en børnefamilie fra Hellerup.

Maglehøj (ordstyrer): Jamen det lyder da glimrende.

Fra generalforsamlingen i A/B Paradisæblevej 22-28

Som ordstyrer valgtes Johannes (26, 2tv) og som referent Leo (22, 3th).

Formand Lars (24, 1mf) startede med at få ordet:
Kære alle -

Som I nok er klar over har det været et forfærdeligt vejr på det sidste, og kommunen har jo privatiseret vores vej. Det har altsammen betydet en betragtelig merudgift for foreningen. Vi er simpelthen nødt til at gøre noget ved vores økonomi, ellers kan vi forudse over en årrække, at vi kommer til at sælge legehuset, eller skære ned på trappevasken. Og det er der jo ikke nogen der ønsker!

Derfor mener jeg ikke der er andet at gøre, som ansvarlig formand, end at foreslå at vi nedlægger den fælles vaskekælder. Der er alligevel ikke ret mange der bruger den, og den koster os en frygtelig masse penge. Og de fleste af de der bruger den har selv vaskemaskiner. Desuden kan man se at den ikke er nødvendig, for de der bruger den, har ligeså rent tøj, som de der vasker hjemme.

Og de der virkelig har behov for den kan stadig få vasket tøj, det skal vi nok finde på en løsning til, bare rolig.

Det Bornholmske Gummisvin

Oprindelsen for Danmarks mest populære eksportvare, Det Bornholmske Gummisvin, fortaber sig noget i tidens tåger.

Men en sejlivet myte fortæller, at det opstod ved et tilfælde for mange år siden, da Bornholm i en meget hård vinter var dækket af sne! Ja, det sneede faktisk i Danmark dengang, selvom det kan være svært at tro, men klimaet var koldere, og om vinteren skete det faktisk at temperaturen kom under 0 op til flere dage i træk.

Og denne vinter var helt usædvanlig, og Bornholm havde bedt om hjælp fra resten af Danmark, og de sendte 16 gummigeder. Det står ikke helt klart hvad en gummiged var, men man må gå ud fra at deres opgave var at spise sneen.

Samtidig befandt der sig på en benzinstation - benzin var noget man brugte til køretøjer dengang, og det er derfor vi har det så varmt i dag - en nødforsyning ornesæd.

Log ind